Tøris

Gør noget ekstra ud af festen og skab flotte effekter, der får festens gæster til at tabe kæben af forbløffelse og overraskelse. Tøris gør hele tricket, og vil give gæsterne en masse gode minder at snakke om i tiden efter festen. Køb tøris hos Plusice, hvor du finder tøris til enhver lejlighed.

Tøris er, som du måske allerede ved, den faste form af kuldioxid, der fremstilles ved, at den flydende form af kuldioxiden ekspanderes. Det gøres ved at komprimere kuldioxiden i en tank med et enormt tryk, der får kuldioxiden til at krystallisere. Krystallerne kan derefter formes til piller. Hos Plusice kan du købe tøris i pilleform, der gør den let at håndtere.

 

 

3 gode råd til, hvordan du kan bruge tøris til din fest.

Der er mange mennesker, der undrer sig over, hvad tøris er, og hvad det egentlig kan bruges til. Svaret er, at mulighederne er mange, og i dette indlæg kan du blive meget klogere på, hvordan du kan bruge tøris og dermed skabe rammerne omkring en uforglemmelig oplevelse, for én ting er sikker: tøris er en fantastisk opfindelse, der giver dig kreativ frihed til at imponere dine gæster.

 

Hvad er tøris?

Tøris er, kort fortalt, den faste form af kuldioxid, og det fremstilles ved, at den flydende væske ekspanderes med så højt et tryk, at kuldioxiden bliver krystalliseret. Det er om nogen et imponerende syn, men det giver også anledning til en række andre spørgsmål såsom:

1) Hvordan håndterer man tøris?

2) Hvad kan man bruge tøris til?

 

Hvordan håndterer man tøris?

Man behøver ikke at være kemiekspert for at kunne håndtere tøris – tværtimod – men der er selvfølgelig nogle retningslinjer, man skal følge. Tøris har nemlig en temperatur på omkring 80 minusgrader (-79° C), og man skal derfor udvise forsigtighed, når man skal håndtere isen. Vi anbefaler altid, at man benytter sig af handsker og/eller en tang, så man undgår kontakt med hudens overflade. Dette skyldes simpelthen, at tørisen er så kold, at den potentielt kan give forfrysninger. Har du nogensinde prøvet at sætte tungen på en iskold genstand? Forhåbentlig ikke – for det kan gøre rigtigt ondt!

Tøris

Hos Plusice gør vi en dyd ud af at give vores kunder den bedste oplevelse, og dette inkluderer selvfølgelig fokus på sikkerhed. Når du køber tøris hos Plusice, får du den leveret i en praktisk pilleform, hvilket gør den nemmere for dig, som privat person og almindelig dødelig, at håndtere.

Vores is bliver leveret i en termoboks, som vi tager med retur, når du får din næste levering af tøris – for sandheden er, at forventningens pres stiger, når du først har introduceret dine gæster for den smukke, krystallignende is. Når vi henter boksen igen spares du således også for besværet ved at skulle skille dig af med den, og ligeledes gør vi miljøet en tjeneste ved at genbruge – dét kan man kalde en ægte ”win-win”.

Er du stadig i tvivl om, hvordan du skal håndtere tøris? Hos Plusice er du altid sikret kompetent rådgivning, så du kan føle dig klædt på til at holde et ”brag” af en fest. Kontakt os gerne på telefon 70 21 25 00 – hvis du sidder med uafklarede spørgsmål, du ønsker svar på.

 

Hvad kan man bruge tøris til?

Der er mange, der undrer sig over, hvad man egentlig kan bruge tøris til, og det er da også et spørgsmål, vi får relativt tit sammen med spørgsmålet ”hvordan bruger man tøris?”. Derfor kommer her 3 tips til, hvordan du kan bruge tøris.

 

1. Tøris i drinks

Måske har du før været til en fest, hvor du fik serveret elegante drinks med røgeffekt? Det er nemlig blevet mere og mere moderne at anvende tøris til at skabe imponerende drinks, der både pynter og smager.

Grundet den lave temperatur på omkring 80 minusgrader må man ikke anvende tøris direkte i drinks. Denne restriktion skal dog ikke komme i vejen for, at du kan servere kunst på glas i form af lækre drinks med tøris. Hos Plusice vægter vi sikkerhed højt, men vi gør også vores bedste for at levere et produkt, der tilgodeser dine behov. Derfor har vi udviklet de såkaldte Tøris Sticks, der kan bruges til at opnå den dramatiske røgeffekt i drinks uden at gå på kompromis med dine gæsters sikkerhed.

Tøris i drinks
 

2. Tøris til fest

Ønsker du at skabe rammerne omkring en fremragende fest, kan du passende bruge tøris til dette formål. Især til temafester er tøris blevet et populært valg – fordi det åbner op for en række sjove muligheder.

 

Tøris til Halloween

Halloween, også kendt som Allehelgensaften, står for døren, og selvom det oprindeligt er en Amerikansk tradition at fejre Halloween, er stadig flere danskere begyndt at dyrke ’uhyggen’ i stuerne og på gader og stræder – måske fordi vi i Danmark altid griber chancen for at (u)hygge?

Tøris til halloween
Det er blevet mere og mere normalt at hylde højtiden ved at arrangere skumle børne- og voksenfester, og hvorfor så ikke give den fuld skrue med pynten og dermed fuldende Halloween temaet? Netop tøris er perfekt til dette formål, fordi du får muligheden for at skabe intense, dramatiske og, hvis ønsket, uhyggelige scener, hvor der vælter røg ud af forskellige dekorationer. Du kan eksempelvis ”krydre” dit græskar op med lidt uhygge som på billedet herunder – dermed er du sikker på at imponere dine gæster – eller blive en helt i børnehaven, hvis du holder en halloween fest for dine børn.

Du kan også hælde en passende mængde tøris (alt efter ønsket intensitet) i en bowle med flasker og således skabe rammerne omkring en imponerende scene som den i videoen her under:

Hvordan skaber man den flotte røgeffekt?

Den imponerende røgeffekt, som ses i videoen, er skabt ved hjælp af tøris og vand. Anvend en mindre skål, og placér den i midten af bowlen – således undgår du, at tørisen kommer i kontakt med det øvrige indhold i bowlen og dine gæsters hænder, når de rækker ud efter de læskende væsker. Hæld lunkent vand i skålen og tilsæt en smule tøris. Hvis du bruger varmt vand, får du en stor mængde røg på én gang, men hvis du anvender koldt eller lunkent vand får du en mere vedvarende mængde af røg – valget er dit – alt efter, hvor intenst du synes, at det skal være.

Uanset hvilken begivenhed, der står for døren – om det er Halloween, Fastelavn, fødselsdag eller bryllup – kan du uden tvivl pifte stemningen og imponere dine gæster med unikke, uhyggelige eller smukke dekorationer.

 

3. Tøris til nedkøling og pynt

Ikke nok med, at du kan bruge tøris til at skabe røgeffekter i drinks eller dekorationer, men du kan også bruge tøris til det åbenlyse; nemlig at nedkøle drikkevarer. Tøris opfylder således to vigtige funktioner, der er medvirkende til at skabe rammerne om en gennemført fest: kolde drikkevarer og betagende scener.

Tøris til fest
 

Bestil tøris hos Plusice
Hos Plusice kan du bestille tøris døgnet rundt – og få det leveret direkte til din dør – nemt og bekvemt. Vi leverer 10 kg. tøris i en praktisk termoboks, der sørger for, at isen holdes kold. Vær opmærksom på, at tøris fordamper i løbet af 2-3 dage, og det skal derfor bruges umiddelbart efter levering.

Tøris i termoboks
Bemærk: tøris må ikke opbevares i en lufttæt beholder.

 

Bestil tøris hos Plusice
Klar til at holde et brag af en fest, som dine gæster aldrig glemmer? Bestil tøris hos Plusice, og få det leveret direkte til døren.

Har du flere spørgsmål omkring brugen af tøris, er du altid velkommen til at kontakte os pr. mail
[email protected] eller på tlf. 70 21 25 00 (Man-tors 08.00-17.00 & Fre-lør 08.00-24.00)

Item added to cart.
0 items - kr. 0,-